|
Danish press release dated September 2006
Da Muhammed-krisen var på sit højeste, lykkedes det en dansk trailerhandler at indgå en stor kontrakt i Kuwait om levering
af trailerchassiser til tankcontainere. “Jeg var lidt betænkelig ved at tage afsted, fortæller Hartmut Abl. Efter drøftelser på
telefonen, besluttede jeg at forhandle med kunden direkte på stedet og rejste til Kuwait.” Det kom han ikke til at fortryde -
og nu er han ved at planlægge nok en tur til området for at sælge flere chassiser.
Tankcontainer-chassiser solgt til Mellemøsten
Trailerhandel med Kuwait faldt på plads midt under Muhammed-krisen.
Af Jesper B. Nielsen
- Det var med lidt blandede
følelser, at jeg besluttede at rejse
til Kuwait, lige da Muhammed-
sagen var på sit højeste.
Sådan beretter Hartmut Abl,
direktør for Inner Circle i
Viborg, der er eneforhandler
for den tyske trailerproducent
Schweriner Nutzfahrzeuge
(SNF).
Han havde fået en henvendelse
fra Kuwait og var blevet
opfordret til at afgive tilbud på
levering af tankcontainerchassiser
til en samlet værdi på
over to millioner kroner.
- Vi får mange henvendelser
fra Mellemøsten, men ofte er
det blot forespørgsler, som
ikke bliver fulgt op af ordrer,
fortæller Hartmut Abl.
- Denne gang stod det dog
klart, at kunden var seriøs.
Efter nogle drøftelser på telefonen,
besluttede jeg at forhandle
med kunden direkte på
stedet - så jeg rejste til Kuwait.
Hurtig forhandling
Denne rejse skulle han ikke
komme til at fortryde.Kunden
havde sendt forespørgsler til
flere producenter, men Hartmut
Abl var den eneste, som
mødte op - og det gav pote.
- Forhandlingerne gik som
forventet. Vi fik relativt hurtigt
handlen på plads.
- I min tid hos kølekasseproducenten
Norfrig har jeg rejst
meget i Mellemøsten, og jeg
har lært aldrig at blande religion
og politik sammen med forretning.
Derfor fik Muhammed-
krisen ikke lov at påvirke
det positive forretningsklima.
Tankcontainerchassiserne
blev afskibet planmæssigt fra
Hamborg og kører nu i Kuwait,
Syrien og Saudi Arabien.
Chassiserne er tilpasset til de
lokale vejforhold og er derfor
specielt forstærket.
Som akselaggregat valgtes
en tre-akslet BPW-tromlebremse
med luftaffjedring.
- Det er mit klare indtryk, at
kunden valgte Schweriner
dels på grund af den korte
leveringstid, dels på grund af
den store fleksibilitet. Vi kunne
uden problemer tilpasse
produkterne til de specielle
krav, der stilles i Mellemøsten,
slutter Hartmut Abl,som allerede
har planlagt en ny rejse til
området.
Kilde:
Transportmagasinet nr. 17 - 2006
|
|
Danish press release dated May 2003
De nye chassis'er er fuldt galvaniserede.
Schweriner til Schweiz
64 påhængsvogne til samme kunde på et år.
Af Jesper B. Nielsen
På trods af stærk konkurrence især fra to store tyske chassis-opbyggere er
det lykkedes Schweriner at få ordre til leverance af 34 stk. to-akslede
påhængsvogne til Schweiz.
Det specielle i denne sammenhæng er, at alle chassiserne er galvaniserede.
- Schweiz er i virkeligheden ikke et nyt marked for os, fortæller Hartmut
Abl, som fra Viborg kører firmaet Inner Circle, der er
generalimportør for den tyske chassis-producent Schweriner.
- Allerede sidste sommer, leverede vi 30 enheder til Schweiz til den samme
kunde med nøjagtig den samme specifikation. Chassiserne er galvaniserede
og bliver forsynet med en isoleret kølekasse og en Carrier-kølemaskine
type SUPRA 850 U. Igen har man besluttet sig for SAF Intradisc PLUS 2 x 9
tons aksler med den stor bremseskive.
Køretøjerne kører hos Coop til distribution
af fødevarer overalt i Schweiz.
- Normalt bygger vi vores chassiser i almindelig stålkvalitet ST52 og QSTE
380N, men her var kravene, at alt skulle være galvaniseret ifølge DIN-Norm
ISO1461, fortæller Hartmut Abl.
- Så selvfølgelig klarede vi også dette, slutter den tilfredse importør.
Kilde:
Transport Tidende nr. 5/2003
|
|
Danish press release dated January 2003
De røde chassiser er blevet leveret til Rusland. De blå leverede vi til
Maersk Tyskland. Maersk Danmark (Dania Trucking) kører ellers med næsten
20 stk. af den samme type.
Venter på mere stabilitet i Rusland
Inner Cirle i Viborg starter langsomt op i Rusland igen
Af Jesper B. Nielsen
Det har længe været småt med afsætningen af trailere
til Rusland, og det er noget som det danske handelsfirma Inner Circle i
Viborg har kunnet mærke. Hartmut Abl, der er ansvarlig for firmaet,
importerer trailere fra Tyskland hovedsagligt til afsætning i Skandinavien
og Vest Europa, men der har tidligere også været en del salg til det
russiske marked.
- Faktisk har vi ikke haft rigtig gang i det, siden det hele gik mere
eller mindre i stå 1998, fortæller Hartmut Abl.
- Dengang havde vi over 130 P-trailere og køletrailere på lager, som
oprindelig var bestilt fra Rusland, men som ikke kunne afsættes på grund
af manglende finansielle ressourcer. Så det kostede en del penge og meget
tålmodighed at få dem solgt. Men vi klarede det, og nu er vi i gang på et
meget lavt niveau med det russiske marked igen, forsætter han.
- En af vore gode gamle kunder fra Moskva med afdeling i St. Petersborg så
nogle af de containerchassiser, som vi havde leveret til Maersk, og han
blev meget begejstret. Det såkaldte High-Cube Gooseneck chassiser med
1x40' position, BPW tromlebremser og en egenvægt på omkring 4000 kg.
- Egenvægten er meget let af et containerchassis at være.
- I slutningen af 2002 leverede vi fem enheder af netop denne type til den
russiske kunde. Fordi vi kender det russiske marked godt, har vi sørget
for, at der er kommet ekstra forstærkninger i, siger Hartmut Abl. Han
oplyser i øvrigt, at chassiserne kører ruten Finland-Moskva, og at kunden
er meget tilfreds. Den russiske kunde kunne godt tænke sig nogle flere af
slagsen, men Inner Circles indehaver vil først afvente, at konditionerne
omkring finansieringen bliver overholdt. Og det er de hidtil blevet.
- I første omgang kører vi med denne prøveordre på fem chassiser. Hvis den
økonomiske stabilitet forsætter, er jeg ikke i tvivl om, at vi vil sælge
flere.
Inner Circle leverer ellers også 3-akslet trailerchassiser til kølekasser
med foldedøre samt 4-akslet påhængsvogne til det svenske marked og
producerer i øvrigt skræddersyede chassiser til transportverdenen.
Kilde:
Transport Tidende nr. 1/2003
|